Kunstnerhjem og mig.......

Jeg har i et tidligere indlæg omtalt, at jeg nærmest nærer en hvis ærefrygt over at være i et kunstnerhjem - især når det er en af de kunstnere som jeg beundrer.

Det er et eller andet med, som omtalt, at her boede personen, her sad han, her arbejdede han, her levede han. Når jeg så har læst om kunstneren og læst meget om ham og føler at jeg kender meget til ham, så føler jeg virkelig "benovet" over at måtte være der (selvom man betaler for det og der er andre gæster også). Mærkeligt, ikke ? Jeg er trods alt snart 53 år, så lidt underligt er det vel.

Hvis man læser siden "min nysgerrighed" ude til højre, så kan man se, at nogen af mine interesser er guldalderkunst og dansk/nordisk kunst 1880-1920. Nu er der jo ikke nogen af guldaldermalernes hjem der eksisterer idag som museer. OK - husene står der stadig og jeg har da stået og set på dem og forestillet mig Købke, Rørbye o.s.v. i de huse dengang. Prøv at læs Claus M.Schmidt's og Mette Winge's bog "Hen over Torv og Gade". Det er en bog om Guldalderens København, som tager Københavns gader en for en og angiver hvem af Guldaldertidens borgere (kunstnere, politikere, forfattere, skuespillere o.s.v., o.s.v., der boede hvor (gadenr. og etage) og samtidigt giver en lille beskrivelse af de pågældende. Det er en bog jeg tit har gået ture efter.

Til gengæld så eksisterer husene stadig for nogen af de andre kunstnere som levede 50 år efter Guldalderperioden. Ancher's og Drachmann's i Skagen er nogen af dem.

Jeg har 3 kunstnere i perioden 1880-1920 (min begrænsning af deres mest virksomme perioder) som jeg sætter meget højt; nemlig Johannes Larsen i Kerteminde samt svenskerne Anders Zorn i Mora og Carl Larsson i Sundborn, de 2 sidstnævnte begge beliggende i Dalarna i Sverige.

De indsatte links (tryk på kunstnernes navne) er til deres hovedsider. Kig rundt på siderne især dem, der omhandler deres hjem.

Lige netop disse 3 anser jeg for nogen af de bedste indenfor akvarel-maleriets verden. De har alle 3 også arbejdet indenfor andre kunstformer og er (også) gode der (prøv f.eks. at se Zorn's træ-figurer bl.a. af hans moder snittet i Birke-rod og ikke mere end ca. 15 com. store), men deres akvarel-teknik.......de er bare sublime.

Jeg har besøgt alle 3 kunstneres hjem adskillige gange og jeg har den samme følelse i alle 3 hjem hvergang. Ærefrygt og benovelse. De 3 hjem er meget forskellige, men alligevel skinner kunstner-ånden igennem i dem alle. De hjem oser simpelthen af kreativitet og ånd.

Johannes Larsen's hjem er dansk. Velkendt og hjemligt. Larsens hjem er bygget som et hele. Altså nyopført til formålet.

Anders Zorn's er virkeligt bemærkelsesværdigt - dels historien om hjemmet men sandelig også indretningen. Bare den store sal hos Zorn er et besøg værd.

Carl Larsson's er også bemærkelsesværdigt - som Zorn's. Desværre - synes jeg - er det blevet meget "kommercialiseret" af Familie-foreningen som ejer det. Rigtig mange turister og til tider store køer.

Fælles for Zorn's og Larsson's hjem er, at de begge er opstået ved knop-skydning; altså først et mindre hus, der så er blevet til- og udbygget i etaper gennem årene som nu pengepungen og familiestørrelsen (Larsson) gjorde det muligt/nødvendigt.

Jeg vil ikke skrive mere om deres hjem, men lade jer selv kigge på deres sider (tryk på navnene ovenfor i femte afsnit eller brug link'sne ude til højre). Der er også udgivet bøger om alle 3 hjem - dem har jeg selvfølgelig også. Nyd siderne, læs dem og brug jeres fantasi.

Jan