Smartlog v3 » Mellem himmel og jord » Johannes Larsen og Jens Gregersen
Opret egen blog | Næste blog »

Johannes Larsen og Jens Gregersen

9. May 2008 22:50, Jan

Som skrevet i forrige indlæg, besøgte jeg Johannes Larsen Museet i Kerteminde på Kristi Himmelfartsdag, d. 1. Maj 2008. Som jeg også skrev, købte jeg - som sædvanlig, fristes jeg til at sige - et par bøger + katalog.

Den ene bog - Årets Ring - var af/med Jens Gregersen som der linkes til her. Han er en rigtig god og stemningsmættet tegner/maler. Bogen er helt i top både hvad angår akvarellerne, men så sandelig også hvad angår teksten dertil.

Den anden bog - Sagafærden - er skrevet af Vibeke Nørgård Nielsen, og omhandler Johannes Larsens rejser til Island i 1927 og i 1930, hvor han tegnede illustrationer til Islands Sagaer. Nu er det måske at stramme den, når JEG skriver at den er skrevet af Vibeke Nørgård Nielsen. Faktiskt er meget af teksten Johannes Larsens egne dagbogsnotater, men vidunderligt samlet og kommenteret af Vibeke Nørgård Nielsen og illustreret med tegninger af JL.

Jeg bliver helt høj af at læse hvad han har skrevet. Han oplevede og levede. Den måde han skriver på er så levende, så man føler sig helt hensat "i  billedet"/historien han fortæller. Hvad der er sjovt at læse er, at han hver dag meget nøjagtigt skriver, hvad han har fået at spise til de enkelte måltider.

Jeg har en masse bøger af og om Johannes Larsen; bl.a. hans lille erindringsbog "Jeg kan huske.." og hvor man (læs jeg) igen har den fornemmelse af at være tilstede.

Kort sagt - han er en fantastisk kunstner og et fantastisk menneske.

Bygevejr

Ovenstående billede - som er meget stort - er et af de bedste jeg kender, som han har lavet. Prøv at se de små krabbe bølger på vandfladen. Man kan næsten mærke og lugte den friske vind som får vandspejlet til at krabbe i de små bølger. Man står i den friske blæst der i forårsvejret og se - der i baggrunden - en byge der fejer hen over landskabet. Pragtfuldt.

mvh

Jan

Kommentarer

  1. Mette Falsig
    24. Sep 2009 23:00
    1

    Hej Jan,
    Jeg har et originalt fugletryk af Johannes Larsen til dansk jagttidenes julenumer 1963(titel: en skovskade). Tænkte om du evt ved hvad den er værd og måske har lyst til at købe den?
    mvh Mette Falsig

Jep - det er mig, det der.



Hvorfor denne side ?

Tags