"Kunstanmeldelse" af Lars Jonsson's udstilling på Kastrupgård.
8. okt 2008 19:32, Jan
Som nævnt i mit forrige indlæg, udstiller Lars Jonsson for tiden på Kastrupgård-samlingen. Jeg var derude og se den i et par timer i dag og jeg skal med Statsgaranti og morgenkaffe derud et par gange mere. Det er den udstilling simpelthen værd.
Den bliver vist i 3 store sale derude; en med udelukkende oliemalerier og to med færdige akvareller og skitser. Det der slår mig mest er for eksempel formaterne; jeg tror de mindste akvareller (bortset fra hans relativt store skitsebøger) er på ca. 35 x 25 cm. De fleste er dobbelt så store og der er en god håndfuld på knap 1 x 1 meter. Der skal altså en god hånd og teknik til at arbejde med detaljerede motiver på den størrelse.
Et af oliemalerier er på 110 cm x 180 cm og forestiller en flok rastende Spidsænder:

Når man står foran sådan et, ja - afmægtigheden indfinder sig hos mig. Jeg bliver simpelthen total mundlam og står bare og ser og ser og ser og ser og ser...Et andet af de store billeder forestiller en flok KongeEderfugle (fætteren til vor almindelige Ederfugl og som lever deroppe i NordSkandinavien/Ishavet) der kommer flyvende forbi. Når man som jeg, har haft fornøjelsen af den oplevelse at se disse prægtige (på svensk hedder de PraktEider) på samme måde komme flyvende, ja - så står jeg igen deroppe et sted på Varanger-halvøens kyst og ser dem.
Jeg kan blive ved med at fortælle om udstillingen. Der er masser at se; Dompapper, Kongeørne, Skovsnepper, Husskade, Krage, Pibeænder, Måger, Viber, Jagtfalke, Klyder, Ryler, Atlingænder, blomster, landskaber.....for pokker da, det er så flot, så flot altsammen.
Til udstillingen, som startede i Tyskland, er der også et katalog i lidt større end A4 format. 191 sider indeholdende alt muligt og med en dansk oversættelse til kun kr. 200. Man kan selvfølgelig også købe udstillingsplakaten, som forestiller KongeEderfuglene, samt postkort (store). Det er vel unødvendigt at nævne at jeg købte det hele......og så er entre'en ovenikøbet gratis.
Og som nævnt i forrige indlæg: Udstillingen varer til 30.December 2008, hvorefter den flytter til Vendsyssel Kunstmuseum og er der fra 16.Januar til 13. April 2009.
8. okt 2008 19:44
Hvis jeg var Lars Jonsson ville jeg blive smadderglad for din prægtige omtale...og jeg bliver helt klart hooked på at se disse store billeder...synes de er så flotte, dem du har lagt ind i din post...og jeg tror også jeg vil have en oplevelse af dejavu til fugle-og-naturoplevelser fremfor bare at se dem som billeder....og så kan man jo komme til at længes mod nordlige breddgrader og store fugleflokke i den skønne natur....
jeg vil glæde mig voldsomt til at se de store formater.....vildt meget...men jeg må nok vente til Januar og vendsyssel kunstmuseum, desværre...men så vil jeg vente med en dejlig længsel efter noget godt...og så er ventetiden jo god....
tak for et spændende indlæg...
9. okt 2008 09:45
Selv tak, Anita, og ja - du har noget at se frem til. Udover de store oliemalerier, er der også nogen rigtig store akvareller. Det kræver virkelig sin m/k at kunne beherske så store formater, når det gælder akvarel. Hans teknik er sublim og når man kigger nøjere efter, så kan man se at alle størrelser af pensler har været i brug.
Nederst på forrige indlæg samt ude til højre er der en link til hans hjemmeside hvor der er mere at se.....
12. dec 2010 21:45
Det er så smukt og dejligt at kigge på, skal helt sikkert ind og se en udstilling, når jeg kommer i nærheden af en!
20. dec 2010 04:36
*Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!